Hvis kundens behov er en ”simpel” ledning, baseret på standardkomponenter, kan CUC levere en løsning indenfor få uger – uden omkostninger til udvikling og værktøjer.

Er der derimod behov for en mere avanceret løsning – en løsning som eksempelvis forudsætter design og udvikling af specielle konnektortyper – kan vores erfarne ingeniører bistå helt fra idéfasen med henblik på at sikre den mest optimale og kosteffektive løsning.

I udviklingsforløbet fokuserer vi i særlig grad på:

  • Holdbarhed
  • Design og anvendelighed for slutbruger
  • Anvendelsesmiljø
  • Biokompatibilitet
  • Standarder, normer og godkendelser (FDA, REACH, ROHS, DIN, UL, WEEE, IEC)
  • Særlige krav til kvalitet og sporbarhed
  • Produktionsprocessen
  • Pris

Eksempler på ledningsløsninger

lv8

Specialfremstillet kabel til radiokommunikation

Kablet er bygget omkring ”hårde” plastdele; en stikindsats for montage af udskiftelige stikben, samt en ”rygrad” til at optage mekaniske kræfter imellem konnekter og apparat.

Afslutningsvis er stikket omstøbt med en fleksibel og ultra-sej plast for at give stikket en slagfast overflade samt en bøjelig kabelaflastning.

lv9

Plastmaterialer og farver

CUC anvender små manuelle plastsprøjtemaskiner til indstøbning og omstøbning,(insert/outsert-moulding), af stikdelene.

Vi kan altså frit vælge imellem de tusindvis af forskellige plasttyper der findes – og deraf drage fordel af plastens mangfoldige egenskaber

lv7

Optimering af kundens oprindelige produkt

Ledningen var tidligere sammensat af løsdele – ledningen til højre.

Med baggrund i et ønske om forbedret holdbarhed, udviklede og fremstillede CUC et fuldt omstøbt stik med integreret kabelaflastning – ledningen til venstre.

Resultat: Kunden kunne præsentere et væsentlig mere holdbart produkt – og opnåede oven i købet en besparelse.

lv6

Specialaflastning

Ledningen er udviklet til at kunne klare 50.000 bøjninger med 0,5 kg belastning. Det stiller store krav til råledningen som i dette tilfælde er kevlar”R”-forstærket, men i ligeså høj grad til aflastningens udformning.

lv10

Sikkerheds-konnektor

Stikket er udviklet specifikt med henblik på sikker konnektering hos slutbrugeren.

lv11

Forpakning af ”Interface-kabel”

Alle specialopgaver / systemleverancer omfattende kvalitetscertificering, sporbarhed, samt specialforpakning og andre opgaver, løser vi gerne efter nærmere aftale.